Kaffe fra Brasilien – Din guide
Kaffe fra Kaffe Lars er håndristet specialty coffee fra certificerede kaffefarme. Vores barista hjælper dig med at finde den helt rette risteprofil.
Hvordan smager den?
Kaffe fra Brasilien er blød og rund med lavt syreindhold og noter af chokolade og nødder.
https://www.cafeimports.com/europe/brazil
Allerede i 1820 stod Brasilien for 30 % af Verdens kaffeproduktion, og 100 år senere i 1920 tegnede landet sig for hele 80 % af den globale forsyning.
Kaffen blev oprindeligt bragt til Brasilien af hollænderne, som tog planterne med fra Java til Amsterdams botaniske haver, hvorfra de blev sendt til Surinam i 1714. Få år senere bragte franskmændene planterne videre til Brasilien.
Hvordan er kaffekvaliteten i Brasilien?
Brasilien er en kaffegigant, som producerer mere end 40 % af Verdens kaffe på nuværende tidspunkt!
Størstedelen af Brasiliens kaffeproduktion er konventionel Arabica og Robusta-kaffer, men der findes også brasiliansk specialty coffee. Når du møder en af Brasiliens specialty-kaffer, vil du opleve en blød mundfølelse, og du vil tydeligt kunne smage kaffens nuancer.
Kaffe er en vigtig landbrugsafgrøde i Brasilien, og produktionen foregår ofte på kæmpe farme som benytter maskiner til at plukke kaffen. Mængde er godt, men ikke altid for kvaliteten.
Nogle farme benytter specialmaskiner, som kan sortere kaffebær efter farve, herefter de sorteres af kaffearbejdere, som udvælger de bedste bønner.
Den mekaniske plukning kan resultere i at umodne bær medtages i den videre proces. Et andet forhold at holde for øje i Brasilien er højden, hvori kaffen kan dyrkes. Brasilianske kaffer er ofte dyrket i lavere området end i andre kaffeproducerende lande. Det gælder f.eks. Robusta-kaffe, som trives bedst i lavere højder.
Kaffe er som vin. Planterne skal vækstes langsomt, og udvikler sig bedst i bjergrige områder med gode mikroklimaer – gerne vulkansk jord, som der ikke findes meget af i Brasilien. Det meste kaffe i Brasilien dyrkes derfor som “kommerciel kaffe” til eksempelvis instant coffee og kapselproduktion. Der findes dog også meget gode brasilianske kaffer af høj kvalitet med et lavt syreindhold og nuancer som leder tankerne hen på chokolade og nødder.
En god Brasilienkaffe kan tilføje en masse til espresso-blandinger, fylde, body (krop) og balance. Hos Kaffe Lars benytter vi kaffe fra Brasilien i store dele af vores sortiment af helt samme grunde. Kaffen fra Brasilen er oftest fermenteret via Natural process, som betyder at bæret plukkes direkte fra planten og tørres i solen inden den afskalles og vaskes.
Læs mere om fermentering her: http://blog.italcoffee.com/natural-coffee-processing-brazil/
Vi rister og pakker på Fyn, men kører i hele landet
Kontakt os på +45 28 906 906 eller bestilling@kaffelars.dk